Hvor skal skiferien gå hen?

Vinteren står for døren, og det betyder én ting: Skiferie! Her er der masser af valgmuligheder, både i forhold til hvor man vil tage hen, og hvordan man vil bo, men også i forhold til, hvilken form for skisport, man vil dyrke.

Mange forbinder måske mest af alt skiferien med Alperne, men er det første gang på pisterne og løjperne, kan man med fordel også overveje de skandinaviske lande. Især Norge og Sverige har i mange år været favoritter hos danskerne, og rejser man med små børn, vil man helt sikkert komme til at sætte pris på alsidigheden og det forholdsvis milde terræn. Her kan man sagtens prøve både slalomski og snowboard, men ofte vil skianlæggene være mindre, og pisterne mindre krævende end dem, man kender fra Alperne. Derudover har mange skandinaviske skisportsområder også som en særlig del af deres profil, at de både appellerer til slalom- og langrendsløbere.

Uanset om man vil suse ned ad pisterne eller nyde roen i den uspolerede natur på fjeldet, kan man altså her finde det, man søger. Er teenagebørnene til fart og tempo på pisterne, mens mor og far hellere vil ud på en langrendstur? I så fald er Norge eller Sverige et godt bud, der passer til både store og små, uanset erfaringsniveau.

Har man derimod tabt sit hjerte til slalom og snowboard, vil man måske på et tidspunkt nå til et punkt, hvor man ønsker mere udfordring, end de skandinaviske fjelde kan tilbyde, og så bør turen selvfølgelig gå sydpå til Østrig, Italien eller Frankrig.

Tid til at prøve en ny ketsjersport?

Det kan være vidt forskelligt, hvorfor vi vælger den ene sport frem for den anden her i livet. Måske kom du ind i sporten, da resten af familien allerede dyrkede sporten. Eller måske er det blot, den sport man dyrker i lokalområdet. Hvis du er klar til at tage en helt ny retning inden for ketsjersporten, har vi et godt bud – squash!

 Der findes mange forskellige former for ketsjersport, og nogle har en større publikumsappeal end andre. Tennis er selvfølgelig den mest populære variant, men også badminton har et trofast publikum over store dele af verden, ikke mindst grundet de mange tv-sendinger fra de store turneringer.

En ketsjersport, som måske bliver lidt overset i denne sammenhæng, er squash. De fleste menneskers kendskab til sportsgrenen begrænser sig nok til referencer i amerikanske film, hvor den ofte fremstilles som en yndet yuppie-aktivitet. Ikke videre pirrende! Det er en skam, for squash er en af de sundeste sportsgrene, man overhovedet kan dyrke. Den hurtige vekslen mellem pauser og kraftfulde bevægelser er noget, som styrker ens kondition, og man skal være i usædvanlig god form, for at de 45 minutter på squashbanen ikke tager pusten fra en.

Derudover har squash den fordel, at det er et spil, der udfordrer ens rumlige intelligens på en anden måde end eksempelvis tennis eller badminton. Når man server i squash, skal bolden spilles op mod bagvæggen og lande på modstanderens banehalvdel, men herefter er det tilladt at spille bolden op mod alle fire vægge, så længe den også rammer bagvæggen. Dette giver mulighed for kreative slag, som ganske enkelt ikke er mulige i andre ketsjersportsgrene.

Det er næppe for ingenting, at det siges, at et godt spil squash føles som at være inde i en stor pinballmaskine! Det er så sjovt!