Armbåndsurets historie – fra vesten til håndleddet – UR

På samme måde som med kalender, kamera og andre lignende ting har mange mennesker i dag outsourcet det med at holde styr på tiden til deres smartphone, og af samme grund bliver armbåndsuret betragtet som klassikeren, den oprindelige idé, som mange måske vælger af stilmæssige årsager i stedet for funktionalitet.

Men forholder det sig nu virkelig sådan? Vi ved jo godt, at armbåndsuret ikke var den første måde at bære et ur på. Kigger man på billeder fra (meget) gamle dage, ser man ofte fine herrer iført jakkesæt med tilhørende vest, hvori deres lommeur blev opbevaret. I takt med at kontorbygninger blev bedre isoleret i første halvdel af 1900-tallet blev vesten dog overflødig som en del af jakkesættet – man havde ganske enkelt brug for færre lag på kroppen, og nu stod man med et dilemma: Hvad skulle der ske med lommeuret? Der var ikke nogen oplagte steder at hænge det, udover vesten, og af samme grund blev armbåndsurene med tiden mere populære.

Selvom man måske ikke tænker over det i dag, var det alligevel lidt af et tilfælde, at lommeuret blev gjort overflødigt: bedre byggeteknologi og opvarmningsmuligheder i kontorbygninger resulterede i, at herrernes arbejdsgarderobe ændrede sig, og i forlængelse heraf ændrede det også måden, hvorpå vi bærer vores ure.

Selvom armbåndsuret i begyndelsen blev betragtet som en noget afslappet måde at bære sit ur på – det knyttede sig jo mest til erhverv, hvor man ikke bare jakkesæt – vandt det dog hurtigt indpas i finere kredse, og i dag er der ingen, der anfægter dets status som smagsmarkør – snarere tværtimod!